Min nye titel.....

I fredags skete det endelig, eller det vil sige 11 dage før tid. Jeg blev MOSTER, til den sødeste lille bitte Agnes, 2750 gram og 48 cm.

Det var for mig på mange måder en meget underlig dag og nat op til. Så sent som aftenen inden havde jeg min søster i telefonrøret og vi havde aftalt at jeg skulle kigge op dagen efter. Jeg sov mildest talt ad H.... til den nat, for at sige slet ikke. Kl. 05.00 tikkede der en sms ind fra min søster, at hun havde det dårligt, så hun blev nødt til at aflyse. Kl. 07.00 forsøgte jeg at ringe til hende og hendes kæreste, dog uden held. Jeg tænkte, at det kunne være fødslen der var gået i gang, men ville lige være sikker på, at det ikke var noget alvorligt. Min bekymring steg i løbet af dagen, da jeg efter flere forgæves forsøg ikke havde kunnet få fat i nogen.....

Hele dagen gik jeg med en underlig følelse i kroppen og fik konstant flash backs til mine egne fødsler. Og så skete der det mærkelige omkring kl. 14.30, at tårerne pludselig begyndte at trille ned af kinderne på mig.

Ved 17.00 tiden fik jeg den forløsende opringning fra min søster, der hulkede "Hej Moster" ind i røret. Og så tudede jeg! Både af lettelse og af glæde. Min søster fortalte, at den lille Agnes valgte at sige goddag til verden kl. 14.26, denne eftermiddag og at alt var gået godt. Den mest syrede oplevelse jeg nogensinde har haft. Min søster og jeg har altid haft et meget tæt bånd til hinanden, trods 3 års aldersforskel, men at min krop næsten kunne mærke, hvad der var i gærde var bare for strange.

Jeg håber at mit bånd til min lille niece vil blive ligeså stærkt, jeg vil ihvertfald sørge for gøre mit til det. Hun vil altid kunne komme til mig, hvis hun af den ene eller anden grund får brug for det.

 Hvor er det bare fantastisk.......................

 Tænk engang nu er jeg MOSTER!!!!