mandag den 18. marts 2013

Tøse-hygge i Århus

I fredags drog Fie og jeg en tur til Århus, for at hygge sammen med "Moster Lou" og "Kusine Agnes". Der går desværre indimellem lidt for lang tid mellem disse besøg, men når vi er sammen nyder vi det virkelig. Tidligere så vi hinanden et par gange i måneden, men efter vi har fået børn er det blevet lidt sværere at få til at hænge sammen. Denne "fridag" væk fra heden, var virkelig kærkommen.

Dagen gik med hjemmehygge, gå/ osetur ned gennem byen, cafébesøg og sluttede af med hindbærsnitter og latté i et grønt område, mens tøserne tog sig en lille skraber.

Fie og Agnes har begge fået en alder nu, hvor de har enormt stor glæde af hinanden, og hvor er det dejligt at opleve. Fie er utrolig kærlig og der bliver rundhåndet delt ud af kys og kram, som Agnes heldigvis modtager med den største glæde. De er også begge enige om hvornår der skal laves fis og ballade, og sikke en fest de kan have. Ingen tvivl om at de to små damer allerede har knyttet et bånd.
En træt Fie, der hellere vil ligge og lave fis, end tage sig en lur
Lille glade Agnes, der skraldgrinede hver gang jeg kiggede på hende, moster er åbenbart RIGTIG sjov!
"Stella" fristelser hos "Little Ff2"

Endnu en forelskelse fra "Stella", sommerdragt med det fineste print
To glade og frække kusiner på Café "Hos Sofies forældre" i Frederiksgade. Som varmt kan anbefales, når man har babyer og små børn. Der må larmes, leges og klatres i møbler, i gården er der plads til parkering af barne-og klapvogne og sidst men ikke mindst, så må der ammes! (Kage-udvalget er heller ikke at kimse af ;))  



7 kommentarer:

  1. Det lyder som om i har haft en god dag.
    Hvor i Århus ligger den henne?

    Rigtig fin blog du har :)

    Knus Kristina :)
    med www.bergstroemsblog.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Rigtig mange tak Kristina :)

      Den ligger næsten parallelt med "strøget"

      Slet
    2. Du kan tjekke deres hjemmeside ud her:

      hossofiesforaeldre.dk

      Slet
  2. Sikke nogle søde unger damer:)

    Og så drømmer man sig da lige tilbage til barsel og hygge med dejlige mennesker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak søde Marie <3
      Åh ja, jeg savner godt nok også min barsel, kan slet ikke forstå at jeg allerede har været tilbage på jobbet i et halvt år, pyh! Heldigvis arbejder jeg på lidt skæve tidspunkter, så det tit giver åndehuller med mange fridage (Og så leger jeg at jeg stadig er på barsel;) )

      Slet
  3. Det ser så hyggeligt ud. Hvor skønt at I har børn der næsten er på samme alder! Det får de da stor glæde af resten af livet. KH Ida

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var simpelthen også super hyggeligt :) Og hold nu op hvor fik vi grinet alle 4, det var så skønt.
      Jeg er også ret sikker på at de 2 tøser forbliver pot og pande for livstid.

      Jamen altså, de skulle næsten opleves sammen ;)

      Slet

Scroll
to Top