torsdag den 30. maj 2013

SS13 udsalgsstart hos Norlie




  Norlie
 
 
 






Norlie 

Så er det nu det går løs, sommerudsalget er blevet skudt igang op til flere steder.
I dag bl.a hos norlie , som jo er et af mine favoritmærker, mon ikke jeg lige skal ind og lure..... Hvor længe tør du vente?



Andre webshops med udsalgsstart: PompdeLux og Milk Copenhagen .....bestemt også et par kig værd!

tirsdag den 28. maj 2013

Dagens Fie

Ville lige dele denne morgenfriske lille filur med jer alle derude i blog-land.

Det kræver indimellem sin kvinde, at få knipset et par billeder, når der er fuld knald på...... Og Fie synes bare, det er noget af det sjoveste, når mor jagter rundt efter hende.

Romper// MarMar Cph   Cardigan// MarMar Cph   Leggins// Norlie   Sneaks// byKier   Hue// egen produktion   Bamse// JellyCat 

mandag den 27. maj 2013

Life according to my instagram....

Endnu engang er tiden løbet fra os, og den tid der ikke er blevet brugt på at arbejde, har vi forsøgt at fylde med så meget familiehygge som muligt.
Den sidste tid har vi alle 4 arbejdet/ leget i haven, været på familie besøg ved Vesterhavet og været til et hyggeligt barnedåb hos gode venner.

Billede 1 (Øverste venstre hjørne): Frederik giver lige sandkassen en hovedrengøring med højtryksrenseren...... meget stolt og sej dreng.

Billede 2 (Øverst midt): Frederik i selvvalgt outfit til barnedåb (og nej han ville altså ikke nøjes med shorts og bluse) Han trumfede lige med afslutningsvis, at bede om sine seler....... ikke et øje var tørt ;) Da vi kom hjem blev han sur på sin far, da han ikke fik lov at tage butterfly på over t-shirten ned på legepladsen....

Billede 3: Fie i fuldt firspring hen over Grindsted torv ( også til barnedåben)

Billede 4: Frederik nyder at han er en "stor" dreng der kan gynge selv

Billede 5: Fie, lidt hygge inden dagpleje og arbejde

Billede 6: Fantastisk pinsevejr i Henne

Billede 7: Fie hjælper far med at skylle plæneklipperen ren..... og bagefter syntes hun lige, at vi andre også skulle have en tur. Sådan en størrelse er altså ikke at kimse ad, når hun er i besiddelse af en rindende vandslange..... jeg var gennemblødt, da vi endelig fik hende stoppet

Billede 8: Frederik, som lige pludselig er blevet så stor at se på.....

Billede 9: Fies nye Angulusér som nok er noget af det sødeste fodtøj jeg længe har set



Ps. Husk min give-away der trækkes søndag d. 1. juni!



fredag den 17. maj 2013

Tak lille figaro

Til blogger-eventet var alle deltagere, så heldige at modtage et gavmildt gavekort sponsoreret af lille figaro. Og nu skulle mit endelig bruges, længe havde jeg scannet deres lækre webshop, med skønne mærker som BoBo Chooses, Soft Gallery, Grey Label, Mini Rodini, Gudrun og Gudrun, Popupshop, Angulus, MarMar, Poppy Rose og mange flere. Valget faldt mig virkeligt svært, men var enig med mig selv om, at det var Frederik der skulle tilgodeses..... også selvom lille figaro bugner med lækkert brugskunst og tøj til mor.
Til sidst blev det dog denne ovenud lækre tynde strik fra Poppy Rose der vandt kapløbet. Jeg var lidt i tvivl mht. størrelsen, da der er et spring fra den størrelse der hedder 18-24 og 3-4. Men efter at havde rådført mig med kundeservice, fandt vi den rette størrelse. Allerede dagen efter kom blusen med posten.
Super service og mange thumbs up her fra, bestemt ikke sidste gang jeg kommer et smut forbi.

Tilsat chinos og en bondeskjorte, bliver han en rigtig flot fyr, når vi skal til barnedåb

onsdag den 15. maj 2013

Samme dreng, samme sted, 2års mellemrum.....

Frederik har altid elsket at komme i Legoland, og siden han var 18 måneder har vi besøgt det næsten ugentligt i den åbne sæson. Særligt Duplo-legepladsen er han helt vild med, og kan tilbringe timer med at lege der. Nedenstående telefon er der blevet ringet til moster fra rigtigt mange gange....

Når jeg kigger på de 2 billeder, kan jeg slet ikke fatte, hvor hurtigt han er vokset. Endnu mere syret er tanken, at jeg, da første billede blev taget, var over halvvejs i min graviditet med Fie og at Fie nu har den alder som Frederik havde dengang.......
..... måske vi skal huske at tage et billede igen til næste år?



Må man godt "skrumpe" sine børn??!!

Jeg synes at yngste skud på stammen bliver aaaalt for hurtigt stor, jeg fatter simpelthen ikke, at hun allerede er 18 måneder.
Fie har udviklet sig til at være en meget selvstændig ung dame med egne meninger om stort set alt, stædig, vedholdende og yderst eventyrlysten.
Hendes stædighed kombineret med eventyrlysten volder os indimellem mange hovedbrud, faderens hårgrænse viger mere og mere, og antallet af undertegnedes grå hår er stigende.
...men hun kan sno os, og slipper godt fra det meste. Humøret er for det meste højt, og Fie er altid god for lidt fjolleri. Hun er omsorgsfuld og er meget socialt anlagt.
Dagene går med fuld fart frem, ikke et sekund må spildes, og så skal der gynges, rutsches, klatres og køres motorcykel til den helt store guldmedalje..... her bliver det aldrig kedeligt! (ihvertfald ikke for de voksne..... eller den stakkels storebror ;))






Her leves livet farligt!! .....heldigvis stod farmor lige ved siden af, klar til at gribe. Men hun VIL SELV! Både klatre op og rutsche....


tirsdag den 14. maj 2013

En dåbsgave man bliver skruk af......

Den sidste tid har jeg barslet med dette lille projekt, en dåbsgave til nære venners lille pige. Det har hele tiden stået mig klart, at gaven skulle være noget helt personligt, så derfor var det nærliggende, at ty til strikkepindende.
Som projektet skred frem, har jeg ærgret mig mere og mere over, at jeg ikke tog mig sammen til at lære at strikke efter opskrift noget før. For hvor ville jeg dog have elsket, at kunne iføre begge mine egne unger noget lignende mens de var helt bitte små.
En gave fra hjertet, som jeg glæder mig til at give <3


Lille hooded strikjakke i det blødeste Alpaca

"Bella" tunika og djævlehue i bomulds/ bamboo blend, som er super blød, samt korte bukser/ bloomers i bomuld


Er det mon tilladt at blive bare en lille smule skruk, ovenpå sådan et projekt??!!

Opskrifterne er fra hhv. : "All you knit is love"(Strikjakken) og "Babystrik på pinde 3" ( Bella-tunika, djævlehue og bukser, som jeg her har valgt at lave kortere)

fredag den 10. maj 2013

My insta-week

Et lille tilbageblik på ugen der er gået. Meget af tiden er blevet tilbragt udenfor i det fantastiske vejr, det har virkeligt givet lidt plus på overskudskontoen med den længe ventede forårssol! Ungerne har nydt at kunne boltre sig i haven, og på gadens legeplads sammen med naboens jævnaldrende børn. Vi har fået ordnet lidt i haven og om aftenen har der været tid til, at hygge med strikkepindende.
Hvor jeg bare nyder denne tid :)


Hvis du skulle have lyst til at følge med i vores daglige færden via Instagram, er mit brugernavn: stinnemor77

tirsdag den 7. maj 2013

Boys-style......keeping it simple

 Jeg får stillet mange spørgsmål omkring tøj til drenge, både på IG, bloggen og IR. Derfor syntes jeg det var på tide med et lille indlæg omkring "boys-fashion" om man vil. Vi drengemødre er måske ikke altid for gode til at dele ud af godteposen, og jeg synes da også selv, at der kan være langt imellem de rigtigt fede og inspirerende blogge og indlæg omkring drengetøj. Let´s face-it, det er bare meget nemmere at finde tøj til pigerne.....
 Dette bliver mit forsøg på at sætte lidt spot-light på emnet fra min helt egen vinkel.

Som den flittige læser nok har bemærket, er jeg ikke den store tilhænger af vilde print og mange, om man vil "hidsige" farver..... det klæder simpelthen ikke min søn. Jeg forsøger at holde et roligt farve-tema, som gør det nemmere at mixe og matche på tværs, for derved at skabe forskellige udtryk..... også når det er far der skal give tøj på....

Jeg kan godt lide at tøjet er af en god kvalitet, specielt når det drejer sig om basis, strik, fodtøj og overtøj, som bliver brugt igen og igen. Derudover skal pasformen være god og behagelig, så der er plads til vild udfoldelse. Og så skal Frederik selvfølgelig også selv kunne lide det.....
Det er meget forskelligt hvilke brands der bliver indkøbt, det er alt lige fra GRO (som Frederik eeeelsker!), MarMar, Norlie, New Generals, Yporque, Miniature, Wheat, FUB, Pomp de Lux, Zara, H&M osv.

Stilmæssigt kan de forskellige items i Frederiks klædeskab kombineres til eksempelvis: et preppy look, et klassisk/ nostalgisk nordisk look, et sporty/ casual look og et mere råt/ tjekket/ hipster look. Fælles for dem alle er et roligt udtryk.

Nedenfor et lille udsnit af Frederiks sommergarderobe
Cardigan// Norlie   Skjorte og chino-shorts// H&M
T-shirt// New Generals  Seler og chino-shorts//  H&M

T-shirt// H&M   Denim knickers// Name it
T-shirt// New Generals  Seler og chino-shorts//  H&M   Parka// Katvig  Sandaler// Angulus

Sandaler fra Angulus

Basis t-shirts// MarMar


Cardigan// MarMar  Seler// H&M  Chinos// Wheat

Tynd bomuldsstrik// FUB

Skjorte/ Vest/ Rå denim jeans// Zara

T-shirt/ bløde denimbukser// GRO Company

Hvordan klæder du din søn på og hvor finder du inspirationen?

Lige et lille tip.......

I sidste uge var jeg så heldig at falde over nedenstående denim-rompers i H&M, til den yderst favorable pris på 129,-. Hvis du ligesom jeg, gerne vil have fat i et par magen til er det om at skynde sig..... sidste år var de revet væk!
Synes virkelig de er fine til den pris, og superseje til min aktive dagpleje-pige.


Hue// mors eget hækleri    Pointelle cardigan// Norlie     Strømpebukser// Norlie  Body// MarMar Cph
Sko// Angulus  Kaninbamse// JellyCat

mandag den 6. maj 2013

Liberty og hjemmestrik

....whats not to love!?
En kombination der i mine øjne er noget af det skønneste på en lille pige.
For noget tid siden fik Fie kjolen fra Norlie i det skønne Xanthe Sunbeam liberty, som jeg bl.a viste frem her, og siden har tankerne kredset om bukserne i selv samme print. Derfor var der ikke langt fra tanke til handling da Norlie annoncerede med minus 20 %, hvis man handlede igennem én af deres konsulenter. Derudover røg der også lige en bomuldscardigan mere med i kurven, da de simpelthen bare er så lækre. Af erfaring ved jeg, at de er geniale henover de lune sommermåneder, hvis en strikket cardigan bliver for varm.

.....og så havde jeg da lige en god rest garn fra den sidste rillecardigan, så selvføljelig skulle bukserne have selskab af en lille "Bella"-tunika....
 Det sæt oser da bare af sommer.........


Du kan iøvrigt stadig nå, at få rabatten hos Norlie, tilbuddet gælder til og med d. 8 maj, konsulenterne finder du lige her

onsdag den 1. maj 2013

Hjemmestrikket give-away med masser af kærlighed

I anledningen af, at der er kommet så mange nye læsere til, tænkte jeg at det var på tide med en lille give-away. En hjemmestrikket én af slagsen!
Denne gang har du muligheden for at vinde en valgfri cardigan eller "Bella" tunika strikket i Sandnes Mandarin Petit, som er et 100% rent bomuldsgarn, der forbliver super blødt efter vask. Opskrifterne er alle fra Lene Holme Samsøes bog "Babystrik på pinde 3"

"Bella" tunikaen kan laves i str. 3-6 mdr, 9-12 mdr og 18-24 mdr
Rillecardiganen til drenge og rillecardiganen med hulsnoninger til piger kan laves i str. 0-3 mdr, 6 mdr, 12 mdr, 18 mdr og 24 mdr.

Alt du skal gøre for at deltage er, at melde dig som fast læser via bloglovin (hvis ikke du allerede er tilmeldt) og skrive hvilken model, farve og størrelse du ønsker.
Vinderen trækker jeg lørdag d. 1. juni




Scroll
to Top