Børnehavestart......

Mandag d. 3. december startede et helt nyt kapitel i vores og ikke mindst Frederiks liv. Frederiks allerførste dag i børnehaven. Fredagen inden tog vi afsked med jordens bedste dagplejemor, og det var med stort vemod i hjertet og tårer truede med at få frit løb. Jeg måtte flere gange sige til mig selv.... "Nu tager du dig, og en hel masse bandeord, sammen kvindemenneske! Pyh det var en trist dag!

Frederiks tid hos Lisbeth, sådan hed vores dp-mor, har været en virkelig dejlig tid, Frederik har altid været et glad dagplejebarn og nydt de trygge rammer med tid til nærvær. Der har været masser af plads til at være en "vild" dreng der leger vilde "drengelege", men også tid til ro, hygge og fordybelse.

Desværre er tiden gået alt for hurtigt, og det er altså noget af en kamel, at skulle sluge, når det går op for én. Tusinder af tanker har fløjet gennem hovedet på mig, inden han skulle starte i børnehave, såsom:

• "er han nu klar til det?!"
• "kommer han til at savne Lisbeth og Christian, alt alt formeget?!"
• "vil drengenes venskab holde ved, når Chrstian kommer i bhv om et par måneder?!"
• "bliver det for voldsomt for ham med SÅ mange andre børn?!"
•  "bliver han væk i mængden?!"
•  "ser de "voksne" ham, hvis han bliver ked af det?!"
•  "hvor lang tid mon der går, før han bliver tryg ved de nye "voksne"?!"
• "finder han nogle nye/ gamle venner, der gerne vil lege?!"
• "skulle vi have valgt en mindre privat børnehave, frem for den offentlige, som ligger 10 minutters gang hjemmefra?!"
• "bliver han glad for at gå i børnehave?!"
• "synes han at jeg er verdens dårligste og dummeste mor nu?!"
• "kommer han nogensinde til, at kunne tilgive mig for dét hér??!!"

osv. osv!

Frederik sammen med Lisbeth og bedstekammeraten Christian

Heldigvis er jeg velsignet med en arbejdsplads, der sætter familie og børn højt, så det var intet problem at holde ugen fri. De dage har virkelig været godt givet ud, og har hjulpet til en stille og rolig indkøring, med få timer hver dag.

Status på Frederiks første uge i børnehave:

Dag 1

Var han der kun 1 time alene. Frederik var sindsygt ulykkelig, da jeg gik, og græd og græd og græd. Det rev i mit hjerte og jeg tudede hele vejen hjem på cyklen. Heldigvis fortalte pædagogerne mig, at det gik over efter 5 minutter, og at han efter at have sundet sig og var blevet trøstet, fandt nogle gamle kammerater og legede med dem.

Det var en meget træt dreng jeg kom hjem med, og han tryglede om at komme ind og sove til middag.

Dag 2

 Frederik var ked af det allerede inden vi skulle ud af døren, han ville ikke i børnehave, men om til Lisbeth, så han kunne lege med Christian. Heldigvis skiftede humøret med det samme, vi kørte ind ad indkørslen til børnehaven, så var det pludselig ikke så skidt alligevel. Han satte sig ind til et bord med puslespil, og pop, pop, pop! Så sad der de tre drenge henne ved ham, som han kendte i forvejen. Og mor kunne bare få lov at smutte...... lidt efter devisen "ja ja, det er godt med dig mor! Smut nu bare.....!" 

Da jeg kom ud i bilen tudede jeg igen.....og ja, jeg er åbenbart én af de mødre! ;) Jeg var simpelthen så rørt over at se,hvor godt de små gutter tog sig af ham og lettet over at vide, at der var nogle han legede så godt sammen med.

Dag 3, 4 og 5

Glad dreng ud af døren og glad dreng der kommer hjem. Støjniveauet har fået et nøk opad og synes pludselig at han virker SÅ stor.

Han nævner indimellem, at han savner Lisbeth og Christian, hvilket jo også er helt naturligt. Men de er dér jo endnu, og jeg har en aftale med Lisbeth om at vi kommer på besøg på onsdag, inden juleferien starter. Christian må vi have lave nogle legeaftaler med her hen over julen, er sikker på at drengene vil nyde at kunne lege hjemme hos hinanden og samtidig få taget til at lette.

Jeg er lettet over, at overgangen fra dagpleje til børnehave er gået forholdvis godt. Selvfølgelig bliver Frederik da indimellem ked af det, men det handler måske i højere grad om sorg og savn. Jeg oplever at han synes det er en spændende ny verden, han er trådt ind i og det samme fornemmer pædagogerne som er omkring ham.

Christian følger trop om et par måneder, og så håber jeg at de 2 knægte stadig hænger sammen som ærtehalm