torsdag den 31. oktober 2013

MarMar lækkerier.....

Forleden flyttede der lidt lækkerier fra MarMar ind i Fies klædeskab. Jeg har det seneste år været ovenud begejstret for dette Brand, som jeg virkelig synes formår at kombinere tidens trend på en stilren måde, samtidig med at tøjet er blødt og behageligt for min lille vildbasse, at have på. 
Jeg har længe gået og luret på de famøse leopard leggings, så de måtte simpelthen ned i kurven, de er ganske fantastiske med en chunky strik udover. 
Shortsene forelskede jeg mig i allerede i foråret, hvor jeg så et lille Sneak-peak hos en anden blogger. Der er også lavet den yndigste jakke i samme fede fløjl med sløjfedetalje, desværre starter størrelserne på den først ved 4år, suk!  Bodyerne har vi haft tidligere og er efterhånden blevet en fast del af frøkenens basisgarderobe, ligesom Frederik har de lækre rib-tees i sin.
Alle 4 items er allerede store favoritter, og jeg kan knapt følge med til at vaske dem. Specielt shortsene er Fie meget glad for, og kan godt blive lidt sur når jeg kommer med noget andet... "NEJ OAR! Maj ha shortser på! " Så har damen talt, og jeg forstår hende til fulde.

tirsdag den 29. oktober 2013

Dobbelt-radet jakke med hætte til Frederik

Nu er det jo ikke kun Fie, der skal have "glæde" af strik herhjemme. Så derfor har jeg fornyligt også fået produceret lidt til Frederik. Han er dog ikke altid lige så begejstret som undertegnede, for alle de hjemmestrikkede sager.Jeg forsøger derfor også at give dem et   lille tvist, enten i farvekombinationen, eller ved at tilføre lommer eller hætte, som jeg ved han plejer at være glad for. Det kræver dog gode overtalelsesevner, at få ham i sagerne de første par gange.....
Jakken hèr er strikket efter Lene Holme Samøes opskrift "Dobbelt radet jakke" fra "Babystrik på pinde 3,5-4". Den er strikket i dobbelt tråd "rasmillas yndlingsgarn" på pind 4. Hætten minder lidt om den fra "Grys jakke" i Susie Haumanns "All you knit is love"
Indtil videre har den været lidt for varm for ham at tage i brug, og jeg krydser stadig fingre for, at den vil vinde hans hjerte lidt mere end den har gjort...... 





lørdag den 26. oktober 2013

Rillecardigan med nyt udtryk

Jeg oplever ofte, at forskellige opskrifter inspirerer mig til at lave et mix. Og dette var netop tilfældet med denne cardigan. Inspirationen kom denne gang fra opskriften på Lene Holme Samøes "djævlehue" som findes i "Babystrik på pinde 3,5-4", det lidt mere rustikke udtryk som huen havde tiltalte mig, og tænkte at det kunne være rart med en matchende cardigan.   Jeg elsker sæt.....
Grundopskriften på cardiganen er fra Lene Holme Samsøes "Babystrik på pinde 3", og er et mix af drenge og pigeversionen af "rille-cardiganen". I stedet for at strikke riller hele tiden, strikkede jeg mellem hver rille 3 pinde glat-strik, for at opnå samme effekt, som på huen.
Huen er strikket på pind 4 og cardiganen på pind 3.
Garnet er Økologisk farvet Alpaca fra Hjertegarn

I et andet indlæg vil jeg vise sættet in-action, det er allerede et af favoritterne....

#awbloggereventaarhus....Et lille kig på Wheats kollektioner

Jeg har altid været vild med wheat, det er vidst ikke nogen hemmelighed. Deres tidløse design, gode kvalitet og rimelige priser, har sæson efter sæson formået at overbevise mig. I første omgang var det drengekollektionen jeg faldt for, fordi der dengang Frederik var helt lille, ikke fandtes noget lignende, sidenhen da Fie kom til, har den ene skønne style efter den anden også indfundet sig i hendes faste garderobe. Jeg synes det er så dejligt, at kunne finde f.eks tøj til særlige lejligheder ét og samme sted til begge børn.
Nedenfor viser jeg et udpluk af hvad Charlotte og Julie havde med til bloggereventet, både fra den nuværende kollektion, julekollektionen og et par Sneak-Peaks på, hvad vi har i vente.
Lækkert drengetøj fra WHEATs julekollektion, som netop er havnet i webshoppen

Den yndigste kjole til en lille pige fra aw-kollektionen

Vinterjakke til lille dreng, kommer til næste vinter

Et lille Sneak-peak på hvad pigerne har i vente næste vinter, printet vil også være at finde til de større piger

Mon ikke der er et par pigehjerter der vil slå lidt højere ved synet af denne nederdel fra WHEATs julekollektion. Nederdelen findes både til små og store piger.

Skønneste dragt til de små fra julekollektionen, føres også i en lyserød version med rødt print

Sneak-peak på næste års overtøj

Julekollektionen til piger


fredag den 25. oktober 2013

#awbloggereventaarhus stemningsbilleder

Herunder følger en billedestorm fra det helt igennem fantastiske event Marina, Lou og jeg fik stablet på benene i samarbejde med Charlotte som er kvinden bag wheat og hendes Pr-ansvarlige Julie. Jeg vil ikke knytte så mange ord til billederne, men lade dem tale for sig selv.
Dejlige og dygtige kvinder, søde og bedårende babyer, kage, kaffe og the én mas, linket sammen om vores passion for veludført børnetøj. Min indre "nørd" blev i den grad nurset.




























A whole lot of goodies

I forbindelse med blogger-eventet havde Marina, Lou og jeg samlet sammen til en overdådig goodiebag sponsoreret af:
og wheat
Den vakte rigtig stor glæde, både blandt de deltagende bloggere, undertegnede og ikke mindst ungerne, da jeg kom hjem.
Alt legetøjet kom straks i brug, og det var næsten som juleaften. 

Endnu engang et stort tak til alle sponsorer for at ville lege med.











Dette indlæg er sponsoreret

lørdag den 19. oktober 2013

Yndlings-cardigan in-action.......

Efterår kan være en rigtig dejlig og hyggelig tid. Jeg har sådan glædet mig til endelig, at kunne hive alle de skønne uldsager frem fra gemmerne og tage dem i brug. Hvor jeg dog elsker at iklæde mine børn noget jeg selv har lavet, ren kærlighed med et ret så personligt tvist.
Fie er på billederne iklædt "yndlingscardiganen", djævlehue med snoninger, tunika fra Poppy Rose købt på Trendsales, fløjlsshorts købt i H&M sidste år, strømpebukser H&M, hjemmestrikkede sokker og støvler fra Angulus.










fredag den 18. oktober 2013

Et fødselsdags-outfit

Jeg fatter det simpelthen ikke....... I morgen fylder Fie 2 år, damn hvor tiden flyver. Gaverne er på plads, dog er jeg bagud med bolle-og kagebagningen..... Overspringshandlinger er der alt for mange af, men vi når det nok! 
Fødselsdag-outfittet er dog på plads, da jeg netop har fået den skønneste kjole med vilde heste ind ad døren fra "How to kiss a frog". Hvis pengepungen var lidt større kunne den styles på følgende måde..... Glæder mig til at se, hvad hun siger til den.
Uldleggins// Poppy Rose Uld cardigan // FUB Uldsokke// purebaby Støvler// Angulus  Kjole// How to kiss a frog


#awbloggereventaarhus

Vi gjorde det igen, endnu et vellykket event er løbet af stablen sidste lørdag. Sikke et arbejde, men absolut det hele værd. Denne gang lykkedes det LouMarina og jeg at teame up med selveste Charlotte, den seje kvinde bag wheat og hendes søde PR-ansvarlige Julie.Som tog hele den lange tur til Jylland for at vise os bidder af deres fantastiske aw-kollektion, den kommende julekollektion, som havner i butikkerne om en uges tid, samt give os et Sneak-peak på, hvad der er i vente til næste år.
Flere detaljer og billeder følger i kommende indlæg, hvor jeg bla. vil vise lidt billeder fra de forskellige kollektioner, stemningsbilleder samt de store flotte goodiebags.
Jeg er stadig helt ør, hèr næsten en uge efter eventet og lever højt på efterdønningerne. Hvor var det bare fedt det hele, ikke mindst detbat møde så mange seje og dygtige medbloggere, som hver især har fået en lille plads i mit hjerte.
Hvis du føler hashtagget #awbloggereventaarhus på instagram, kan du se endnu flere billeder fra tiden op til under og efter eventet.
Hèr er vi så...... Og dette er meget grænseoverskridende for mig.... Set fra venstre, Marina, mig og Lou 

mandag den 7. oktober 2013

Weekendens aftenhygge projekt.....

Jeg er et af de mennesker der simpelthen ikke kan sidde stille uden at beskæftige hænderne med et eller andet. Og denne weekend har ikke været nogen undtagelse. Når roen først har sænket sig, er det bare lækkert at lade sig dumpe ned i sofaen og lade hænderne arbejde, mens fjernsynet kører.
Denne gang har jeg prøvet kræfter med en lille "Elvira" top/tunika strikket i Rasmillas luksusgarn. Fin og nem opskrift at gå til, og 3 afteners strikketid, er jo ingen tid. Ihvertfald ikke sidste gang, jeg strikker den.
Garn og opskrift er begge dele fundet lige her









Nude og grå drømmerier fra Poppy Rose....

Hvis bare man havde et pengetræ man kunne gå ud og ryste engang imellem, så ville disse styles uden den store tøven blive klikket hjem asap.....
Og hvis du undrer dig over at jeg har valgt at inkludere strik i kollagen, når jeg selv strikker. Er det simpelthen fordi Poppy Roses strikkvalitet i det blødeste merinould, er så lækker, og helt klart ville være et af mine foretrukne valg, hvis jeg ikke selv kunne. 
Netop nu bugner webshoppen, med de skønneste sager, som bestemt er et kig værd.




søndag den 6. oktober 2013

Vores weekend i billeder, sådan cirka......

Der har ikke været de helt store udskejelser her på matriklen denne weekend. Alligevel har vi hygget os, og nydt selskab fra både naboernes unger og gode venner til en afslappet kop kaffe samt gåtur til legepladsen. 
Ungerne har hoppet ovenpå deres far, og Fie har været både fræk og flirtet med naboens søn på 9 år.
Så en stille weekend ude på den jydske hede i det helt lave gear.....










Scroll
to Top