søndag den 9. november 2014

Drengestrik...... Nu kan den blive din!










Hvor har jeg dog glædet mig til, at annoncere denne fine give-away. Jeg har nævnt Charlott og "Den store Guttestrikkeboka" flere gange før. Den er så absolut en af mine favoritter. Jeg kunne dengang den udkom i Norge ikke vente til den blev oversat til dansk. Jeg måtte bare have den, så min kære mand måtte afsted i boghandlen, da han var på messe i Oslo sidste vinter...... Sjældent havde han oplevet, at en bog kunne skabe så stor glæde......

 I forbindelse med, at bogen nu er udkommet på dansk, har jeg fået den enestående mulighed, i samarbejde med Charlott Pettersen, at udlodde et eksemplar af hendes bog "Drengestrik" til én meget heldig vinder.



Alt du skal gøre er, at skrive en kommentar til dette indlæg! Husk at skrive din email adresse, så jeg kan komme i kontakt med dig.
Det er ikke et must, at følge mig via Bloglovin´, men jeg ville blive glad, hvis du sender lidt kærlighed min vej......

Jeg trækker en heldig vinder Søndag d. 30.11.14 kl.20.00
Vinderen får besked via email


Nedenfor ser du en lille del af min egen produktion fra "Drengestrik"






Hvis du vil se mere til Charlott kan du bl.a gøre det på bloggen her  eller på Ministrikk som hun også er kvinden bag.

onsdag den 5. november 2014

Dobbeltradet-jakke til Fie

Nogle opskrifter er bare så gode, at man bliver ved med, at vende tilbage til dem, som nu denne dobbelt-radede-jakke fra Babystrik på pinde 3,5-4 af Lene Holme Samsøe. Og når nu ungerne vokser ud af de forrige, er det en god undskyldning for, at strikke endnu én. 
Denne er strikket på pind 4 i en tråd Drops Baby-alpaca (som jeg havde fra et tidligere, nu optrevlet projekt, derfor ser den lidt ujævn ud..... øv!) og en tråd Blackhill mohair-silk. Super lækker og frem for alt så BLØD!, at man har lyst til at svøbe sig fuldstændigt ind i den og gå i vinterhi! Jeg har øget størrelsen en smule, ved at lave et par ekstra udtagninger i raglanen, og givet den et lidt mere feminint look med kortere interval mellem udtagningerne under armen. Som sidste finish har jeg endnu engang valgt, at tilføre en hætte, denne gang med i-cord og pomponer. (Snoren kan iøvrigt let fjernes, så jakken bliver mere børnehave-venlig ;))
 











søndag den 2. november 2014

"Myk vinterkjole" in action......



I slipper ikke for, at se den på..... Jeg synes den er så skøn! Og Fie lader til, at synes den er super behagelig. Der er både plads til, at cykle, hoppe, danse og klatre...... hvad kunne en 3 årig ønske mere...... (ud over det faktum, at den altså ikke er lyserød eller har glimmer....;))








lørdag den 1. november 2014

Den blødeste strikkede kjole.....

Nogle ting kan man ikke købe for penge. F.eks glæden ved, at skabe noget fantastisk med egne hænder, og den følelse af at vide, at din lille pode render rundt med noget du har lavet, udelukkende til ham/ hende. Kærlighed og omsorg i hver en maske.
Især denne kjole har jeg glædet mig til, at blive færdig med. Enkel i snit og udtryk, med den helt perfekte pasform til min slanke pige og med bindebånd i taljen pyntet med gode gammeldags pomponer. Der var altså heller ikke et øje tørt, da hun første gang prøvede den på, snurrede rundt om sig selv og udbrød "Se moar, det er jo en dansekjole"
 
Opskriften på kjolen hedder "Myk vinterkjole" og det er de fantastiske kvinder fra Paelas der står bag. Du finder den og et hav af andre skønne opskrifter her.
Kjolen er strikket i Cool wool Alpaca fra Lana Grosssa, som består af 70% merino og 30% alpaca, i farven 002.
Kjolen er strikket på pind 3 og 3,5 i str. 2-3 år. Størrelserne er ret små, så man kan roligt gå et nummer op.
Huen er strikket i samme garn efter grundopskriften på denne her , som jeg har ændret lidt på. Det er faktisk den samme, som har designet mønstret til kjolen, der er ophavskvinden, nemlig den  dygtige Siri Hoftun, som er 1/3 af de dygtige Paelas piger.
Hvis i vil se mere Paelas, kan jeg anbefale at besøge deres profiler på Instagram, du finder dem her: @madebysiri @frida_bre @panda_mr Du bliver bestemt ikke skuffet!
 












 
Støvler// Angulus  Dobbeltradet-strik// hjemmestrik (I får den i et senere indlæg)
 
......vil i se in-action billeder??

Scroll
to Top