lørdag den 1. november 2014

Den blødeste strikkede kjole.....

Nogle ting kan man ikke købe for penge. F.eks glæden ved, at skabe noget fantastisk med egne hænder, og den følelse af at vide, at din lille pode render rundt med noget du har lavet, udelukkende til ham/ hende. Kærlighed og omsorg i hver en maske.
Især denne kjole har jeg glædet mig til, at blive færdig med. Enkel i snit og udtryk, med den helt perfekte pasform til min slanke pige og med bindebånd i taljen pyntet med gode gammeldags pomponer. Der var altså heller ikke et øje tørt, da hun første gang prøvede den på, snurrede rundt om sig selv og udbrød "Se moar, det er jo en dansekjole"
 
Opskriften på kjolen hedder "Myk vinterkjole" og det er de fantastiske kvinder fra Paelas der står bag. Du finder den og et hav af andre skønne opskrifter her.
Kjolen er strikket i Cool wool Alpaca fra Lana Grosssa, som består af 70% merino og 30% alpaca, i farven 002.
Kjolen er strikket på pind 3 og 3,5 i str. 2-3 år. Størrelserne er ret små, så man kan roligt gå et nummer op.
Huen er strikket i samme garn efter grundopskriften på denne her , som jeg har ændret lidt på. Det er faktisk den samme, som har designet mønstret til kjolen, der er ophavskvinden, nemlig den  dygtige Siri Hoftun, som er 1/3 af de dygtige Paelas piger.
Hvis i vil se mere Paelas, kan jeg anbefale at besøge deres profiler på Instagram, du finder dem her: @madebysiri @frida_bre @panda_mr Du bliver bestemt ikke skuffet!
 












 
Støvler// Angulus  Dobbeltradet-strik// hjemmestrik (I får den i et senere indlæg)
 
......vil i se in-action billeder??

6 kommentarer:

  1. Det er så rigtigt... kærlighed i hver maske. Og hvor er den smuk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Intet mindre! 1000 tak for din søde kommentar <3

      Slet
  2. Meget smuk er den. Jeg forstår jeres allesammens glæde

    SvarSlet
  3. Hvor er den blevet smuk! Jeg er også Paelas entusiast, og den her står også på min liste....som efterhånden er alenlang;-) kh. Ingrid (www.knitmandu.blogspot.dk)

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak Ingrid! oohhhh jeg kan altså heller ikke få nok, jeg kunne strikke det hele, hvis tiden tillod det ;) Måske jeg når igennem alle opskrifter på et eller andet tidspunkt :)
      ....de lister har det med på mystisk vis at blive pokkers lange ;)

      Slet

Scroll
to Top