torsdag den 12. juli 2012

Sej Hurlumhej!!!!!

Hjemme hos os har vi et kampråb, et kampråb som Frede og jeg har fundet på, og som vi bruger når vi skal lave noget der er rigtigt sjovt sammen. Det lyder sådan hér: "Sej Hurlumhej!!!!" , dette skal brøles med begge arme hævet over hovedet og gentages utallige gange. Frede udtaler det således: " Sej Hurlehaj"! Helt stor i hovedet og med det største smil. Når vi snakker om at lave "sejt hurlumhej", ved han at der er noget godt og helt specielt i vente. Og i dag var ikke nogen undtagelse......
Vejret har ikke just vist sig fra sin bedste side de sidste par dage, så vi blev enige om at tage i "legeland". Vi har kun prøvet det én gang tidligere og det hittede stort hos Frede. Godt nok kan støjen og varmen virke enormt trættende, men når vores søn nu synes det er herre sjovt, må forældrene jo bare stramme balderne sammen ;)
Vi havde alle 4 en fantastisk eftermiddag, hvor der blev hoppet, rutschet og klatret på livet løs. Selv Fie kunne være med og hun havde en fest. Jeg behøver vel næsten ikke fortælle, hvor trætte ungerne var da vi kom hjem.................... ;)






Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Scroll
to Top